torsdag den 7. juli 2011

Så er vi flyttet!!

Og det er så fedt! Det gik stærkt -meget stærkt- med at få solgt vores hus, så jeg nåede aldrig helt at vænne mig til tanken, om at vi skulle flytte, før vi stod midt i det. Den sidste måned har derfor været meget turbulent. Vi skulle aflevere huset, bo midlertidigt i min skønne brors kælder i en måned mens købet gik igennem og vi fik afsluttet pigerne i vuggeren (fy, det var hårdt. Ester savner sine søde, små veninder) og jeg fik sendt alle mine unger i skolen på sommerferie.
MEN, nu er vi så landet laangt ude på landet på Fyn, ikke så langt fra Otterup. Vi har købt en lille, hyggelig firlænget gård i bindingsværk. Her er helt fantastisk. Vi har fået en lille shetlandspony, Tarzan og en kat, Mavse med i købet og ungerne EEELSKER dem, det er ikke meget man ser til dem mere, de drøner frem og tilbage mellem folden med hesten og gårdspladsen med katten. De kommer lige ind og spiser -møgbeskidte- men storsmilende og glade, og under aftenstid er de pivtrætte.
Beklager -ingen billeder endnu, men de følger, lige så snart jeg får fundet den flyttekasse, som opladeren til mit kamera ligger i...

3 kommentarer:

  1. hold da op - er I flyttet?? Hvordan kan det være?

    SvarSlet
  2. Hov, har først lige set du har skrevet... Jamen det er sådan en kombi af en masse forskellige årsager.
    -Vi var jo ellers flyttet til Roskilde, og boede rigtig godt der. Men jeg kommer jo fra landet, og har altid drømt om at komme ud af byen igen -ville gerne have hest igen.
    -En time hver vej, for at komme på arbejde, jeg var stadig i Hillerød. Afleverede pigerne som de første i vuggeren, og hentede om -næsten- de sidste.
    -Morten kommer fra Jylland, så vi blev enige om Fyn i smørhullet.
    -Og så er det heller ikke så dårligt kun at sidde for det halve af, hvad vi gjorde i Roskilde :)
    Så jeg går hjemme indtil jul, med Johanne og nyder det hele i fulde drag.
    Kan forstå at du er startet igen, hvordan er det?

    SvarSlet
  3. Jamen det lyder da skønt - stort tillykke med det :o) Jeg kan godt forstå, at det betyder meget med at aflevere/hente pigerne. Jeg har kun 5 km på arbejde, og kan cykle på under 15 min, det er skønt!
    Jeg glæder mig til at følge med i alle jeres projekter :o)
    Har du så job fra nytår?
    J, jeg startede efter efterårsferien sidste skoleår - tiden går SÅ stærkt. Det er helt ok, men det bliver nu rart med et helt sammenhængende skoleår igen. Jeg havde lidt svært ved at falde ind midt i skoleåret sidste år ;o)
    Jeg kommer ellers på besøg på byskolen med min 8. klasse i september - øv du ikke er der!

    SvarSlet