tirsdag den 30. november 2010

Ahh december!


Kalendergaverne er på plads...


Og den første er hængt på. Sender min dejlige Mormor en kærlig tanke. Hun er her desværre ikke mere, men hun lavede den fine broderede kalender til mig for 28 år siden,den er godt brugt, men holder sig fint og nu er det så lille Ester der hver dag indtil jul, skal stå og beundre den, med hyggelige gaver på :)


Så har jeg endelig fået lavet sættekassen færdig. Lavede den sammen med Ester, det var super hyggeligt med en klippe-klistre dag. Hun har været med til at bestemme hvor tapeterne skulle være. Det var nu ikke meningen at der skulle være "mønster" i, hvor de forskellige tapeter er placeret, men sådan ville hun have det, og det er jo nu engang hende, der skal have den på sit værelse...




Så er den fine æbleskivepande, jeg fik i fødselsdagsgave blevet taget i brug. Den er faaantastisk, og det var æbleskiverne også :) Brugte opskriften fra Camilla Plums "Jul" et kup jeg gjorde i Netto -nice!


Vores hus er ikke så godt isoleret, så det er nogle kæmpe istapper det kan producere, denne er næsten lige så stor som Ester.


Og så lige et modelbillede af Johanne. Hun har arvet de skønneste gulerodsfarvede bukser af Liva, vesten har jeg selv nørklet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar