Glavendrupstenen

 Ny beboer på gården -eller efter størrelsen at dømme, har den jo nok boet her et stykke tid. Heldigvis havde den forvildet sig ned i vasken, og var for gumpetung til selv at kunne komme op, så jeg kunne gå og vænne mig til tanken om, at skulle have med den at gøre, for at få den ud. Var indrømmet en smule nervøs, den så ud til at kunne bide en arm af!

Forleden var vi på søndagstur til Glavendrupstenen, ikke langt herfra. Der er altså noget forunderligt over sådan en gammel sag!

Der dufter fantastiskt i vores gård for tiden, vores kaprifolie er sprunget ud, ren nydelse!